Generalforsamling 2024

Den 19 marts 2024 afhold klubben sin årlige generalforsamling.


Vi havde generalforsamling i Multihuset hvor vi var 15 inklusiv bestyrelsen.

Dirigent : Kennet
Referent : Erling

Der blev lagt ud med, at fortælle, at der i 2023 havde været 23 klubaftener og ture + to ture væk fra øen. Formanden fortsatte med at sige, at det var meget blandet hvor mange der kom til de forskellige ture og klubaftener. Det svingede fra 3-10 ud af de 33 medlemmer vi er i klubben. Der hvor der var mindst var en tur på Galløkken hvor vi kun var tre, som mødte op og flest mødte, var da vi havde en portrætaften hvor vi var så heldige, at der var to, som ikke er med i klubben, der var modeller. Den aften var vi ti.
Han fortalte også om vores tur til Christians ø, som var en rigtig god tur med 8 deltagere og en tur til Ystad hvor vi var fem med.
Det blev også nævnt, at medlemmerne er gode til, at ligge billeder op fra de ture, som de deltager i, således, at dem, som ikke var med kan se hvad de evt. gik glip af.
Beretningen blev godkendt.

Regnskabet blev frem lagt og forklaret af vores kasserer.
Der var et enkelt spørgsmål angående, at salg af sodavand kun fremgik som en indtægt og
forklaringen var, at indtil nu har været vand, som Spar i Aakirkeby har sponsoreret og at vi derfor ikke har haft nogen udgift på indkøb.
Her efter blev regnskabet godkendt.

Vores kontingent er fortsat 200.-

Der var ingen indkomne forslag, men der blev talt om, det med at hele bestyrelsen er på valg hver gang er en god ide eller ikke. Der var både for og imod.
Det, som taler imod er, at vi kan stå med det problem, at der er rigtig mange, som vil trække sig samme år og at det derved vil være svært, at få en hel bestyrelse.
For at alle er på valg, er at dem, som melder sig vil arbejde for klubben og derfor vil være mere tilbøjelige, til at blive i bestyrelsen.
Det endte med, at flest af de fremmødte, var enige om, at det forsætter som hidtil, at hele
bestyrelsen er på valg hvert år.

Herefter, så var det tid til, at vælge bestyrelse og der var genvalg hele vejen rundt.
Revisoren, som modtog genvalg blev det også.

Så var det tid til, at vælge suppleanter og her var det sådan, at Jan Nybjerg-Jørgensen modtog genvalg, men Jørgen Kristensen ikke gjorde.
Vi var så heldige, at der var to, meldte sig og de blev begge valgt, så derfor tak til Henning Dahl og Pia Kure.

Under evt. blev der talt om, at arrangere en tur til Ryd bilkirkegård i Sverige med en overnatning, da det ellers vil blive en noget presset tur. Det ser Johnny Flatov og Erling Nielsen på om kan lade sig gøre og til hvilken pris.
Anni Jensen sagde også, at bestyrelsen godt kunne inddrage medlemmerne mere i
tilrækkelæggelsen af ture og arrangementer hvis det var de følte det var nødvendigt.

Således sluttede mødet med, at der blev takket for god ro og orden.

Bornholms Fotomarathon 2023

Lørdag d. 29 juli 2023 afholder vi igen et fotomarathon.

Det foregår i tidsrummet Kl. 9.00 – 13.00 og er arrangeret i samarbejde med Photo Care i rønne. Vi mødes hos Photo Care Østergade 23 i Rønne.

Kom og vær med i en sjov og udfordrende fotokonkurrence.

Se mere på vores facebook side her

Reglerne er følgende:

Hukommelses kortet skal være formateret inden start.
Der skal bruges samme kamera under hele konkurrencen.
Det skal have korrekt indstillet dato og klokkeslæt inden begyndelse.
Der må kun tages billeder i JPG og i formatet 3:2 eller 4:3.
Farve indstillingen skal være S-RGB
Der må ikke efterbehandles. Hverken på computer eller i telefon og det er ikke tilladt, at bruge multieksponering.
Der må gerne bruges de forskellige kamera indstillinger der er, inden billedet bliver taget f.eks. HDR, sort/hvid, sepia samt ekstra udstyr div. blitz, stativ, filtre og lignende.
Bruges telefon, så skal man hver time sende sit billede i den pågældende kategori ind til dommerne, således, at det kan kontrolleres, at de er taget i den rigtige rækkefølge.

Vi har 4 timer i alt og 1 time pr. emne som tidsmæssigt skal overholdes og billeder skal tages i rækkefølge og skal afleveres senest kl. 13.30 hos PhotoCare i Rønne.

Se mere på vores facebook side her